Kabeltracéer planlægges, så der er så få infrastrukturelementer, installationer osv. som muligt på strækningen. Det er dog ikke realistisk, at et kabelanlæg kan løbe i en lige linje uden at skulle uden om forhindringer. Af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde bruges der derfor konstruktioner som kabeltunneler, kabelkanaler, kabelskakte og kabelbroer.
Kabeltunneler og kabelrum
En kabeltunnel er et særligt rum, hvor kabler og ledninger lægges. Den skal være mindst 80 cm bred (ved gangarealer) og 200 cm høj. Det er nødvendigt at sikre et trygt miljø, der beskytter kablerne mod skader. Først og fremmest skal kabeltunneler og kabelrum udføres af ubrændbare materialer. De skal også projekteres, så indtrængning af vand og snavs forhindres mest muligt. For at overholde sikkerhedsreglerne er der derfor ikke kun brug for udstyr til selve kabellægningen, som en kabelafruller, men også for korrekt projektering af tunneler og andre dele af kabelanlægget.
I tunneler skal der også være en række beskyttelser mod forskellige faktorer, der kan beskadige kablerne. Her bruges først og fremmest afvanding, fordi fugt uundgåeligt fører til korrosion. Desuden skal der sikres naturlig eller mekanisk lufttilførsel, som om nødvendigt kan afbrydes. Kravene til gangarealets bredde er ikke tilfældige – de skal gøre det muligt at evakuere personer. Er tunnelen længere end 20 meter, skal der være elektrisk belysning.
Brandsikringen er meget vigtig. Er tunnelen længere end 100 meter, skal den opdeles i brandsektioner på højst 100 meter (50 meter anbefales). Sektionerne skal adskilles med brandadskillelser med en brandmodstand på mindst 30 minutter.
Kabelkanaler
En kabelkanal bruges til montage af kabler over eller i jorden. Den kan føres i gulvet eller over det. Der bruges forskellige typer kanaler: åbne eller lukkede. Målene er så små, at personer naturligvis ikke kan gå ind i dem. Der er dog adgang til installationsrør, ledninger og kabler i hele kanalens længde, hvilket er praktisk ved vedligeholdelse og eventuelle reparationer. Til montagen er der brug for ruller til kabelbakker, men der er også en række andre krav, der skal opfyldes. Først og fremmest skal kanaler, ligesom tunneler, udføres af ubrændbare materialer. Det er vigtigt, at dækpladerne kan tages af i hele kanalens længde, men det er tilladt at lave kanalstykker uden adgang ovenfra (dog ikke over en længde på mere end 200 cm). På grund af korrosionsrisikoen er afvanding også nødvendig her. Når det gælder brandsikring, er der mere end én tilladt løsning. For det første kan hele kanalen fyldes med sand. Alternativt kan den opdeles i brandsektioner med brandskot. Husk dog, at brandskottene ikke må hindre afvandingen. Kanaler bruges mange forskellige steder, og derfor er risikoen for, at der trænger fugt ind, ikke den samme overalt. Ligger kanalen i en bygning eller over grundvandsniveauet, er en jordbund tilladt. Den skal dog sikres korrekt med et 10 cm tykt lag komprimeret grus og sand.
Kabelskakte
En anden konstruktion, der bruges ved etablering af kabelanlæg, er kabelskakte. Det er afgrænsede, lodrette føringsveje, der forbinder mindst to af bygningens etager. Kablerne fastgøres her på kabelstiger eller i kabelkanaler. Kabelskakte skal også udføres af ubrændbare materialer. Desuden opdeles de i brandsektioner med brandskot med en brandmodstand på 90 minutter. Der skal være adgang til hver brandsektion, så driftsarbejde kan udføres.
Kabelbroer
Kabelbroer (også kaldet kabelestakader) er konstruktioner over jorden til kabellægning. De består som regel af hylder, kabelstiger eller kabelbakker. Der bruges åbne, overdækkede eller lukkede kabelbroer. Af sikkerhedsmæssige grunde skal metalkonstruktionen jordes. Kabelbroerne beskytter kablerne mod direkte sollys. De skal være bygget, så kablerne kan renses for støv og andet snavs. Når kabelbroer projekteres, tages der også højde for mulige udvidelser af installationen. Den mekaniske styrke og pladsen skal være tilpasset, så der senere kan lægges flere kabler.
Omsluttende beskyttelsesrør
Under udlægningen af ledningen beskytter forskellige typer kabelruller, f.eks. en hjørnerulle til kabler, mod mekaniske skader. Beskyttelse er dog også nødvendig, når anlægget er i drift. Derfor bruges der beskyttelsesrør, der tåler ydre påvirkninger. De giver ekstra beskyttelse mod fugt, fordi de skal monteres, så der ikke samler sig vand eller slam indeni. Når kablerne er lagt, tætnes beskyttelsesrørene med ubrændbart materiale.
Etablering af et kabelanlæg kræver gennemtænkt projektering: Elementer som kabelkanaler, kabelbroer og kabelskakte viser sig at være nødvendige. For dem alle er brandsikringen afgørende.