Når et kabelanlæg etableres, er det let at beskadige isoleringen, hvilket forlænger projektet og giver ekstra omkostninger. Derfor er det nødvendigt at bruge det rette udstyr og følge god praksis og arbejdsmiljøreglerne. Det er ikke uden grund, at der bruges tilsyneladende enkle hjælpemidler som glasfibertrækstænger eller kabelstrømper.
Metoder til kabellægning
Under kabellægningen er der mange risikofaktorer, der kan give skader, f.eks. ujævnt terræn, for høj trækhastighed eller trækkraft eller forkert føring af kablet i knæk. Du skal være opmærksom på risikoen for elektriske, miljømæssige og mekaniske skader. For at undgå dem bruges tre forskellige metoder til kabeltræk:
- Med et specielt kabeltrækhoved,
- Med et specielt påpresset træköje, der gør det muligt at trække i kablets leder,
- Med en trækstrømpe, der trækker i kablets yderkappe (en såkaldt kabelstrømpe).
Uanset trækmetoden kan man dog ikke undgå, at der virker en vridende kraft på kablet, og dermed opstår der risiko for skader. Ud over udstyr som et hydraulisk presseværktøj bruges der derfor svirvler, altså drejelige forbindelsesled, der udligner vridningen. Her må der dog ikke bruges svirvler med rullelejer, fordi de er beregnet til luftledninger og ikke til kabelanlæg.
Spillet skal også forankres godt, så det ikke flytter sig under kabellægningen. Valget af spil har også betydning: Det er en fordel, hvis det er udstyret med en automatisk trækkraftbegrænser, der slår drevet fra, når den maksimalt tilladte værdi er nået. Det er også nødvendigt at overholde kablets tilladte bøjningsværdier. Husk, at kablets tilladte bøjningsradius skal overholdes, når der ikke virker nogen langsgående kræfter på kablet. Den gælder f.eks., når kablet føres ind i elanlæg som tavler eller op ad luftledningsmaster. Den tilladte bøjningsradius må dog ikke forveksles med radius i kablets knæk på tracéet. Det er en anden værdi, som gælder for kablets bøjning på kabeltracéet, mens der virker en langsgående kraft – fra spillet. Derfor skal der opstilles hjørneruller for at undgå skader.
Hvordan foregår mekanisk kabeltræk?
Til mekanisk kabeltræk skal der bruges et spil. Ud over forankring og kontrol med trækkraften skal du huske den krævede hastighed: Den skal øges jævnt fra 0 til højst 25 m/min. Spillets drift skal også overvåges.
Kablet kan gribes på flere måder. En enkel løsning er at bruge et træköje, der er monteret af producenten. Et alternativ til træköjet er et kabeltrækhoved. Hvis kablet trækkes i en påpresset kabelsko, skal den beskyttes mod fugt og snavs. Til det bruges som regel tape eller krympeflex. Til at gribe kablet kan du også bruge en kabelstrømpe, enkelt eller tredobbelt. Du må dog ikke bruge kabelstrømper beregnet til luftledninger, fordi deres data er anderledes.
Det stykke, der skal skæres af bagefter, afhænger af, hvordan kablet er grebet. Hvis kablet trækkes i lederen, skal der skæres 0,5 meter af, og ved brug af kabelstrømpe 110 % af strømpens længde. Det er også nødvendigt at bruge kabelruller på tracéet: De mest udbredte er naturligvis V-kabelruller, men som regel er der også brug for mellemruller og enderuller. Til kabeltræk er meget enkelt udstyr som en trækstang til kabler også nyttigt.
Er det tilladt at bære kabler manuelt?
Det er tilladt at bære et kabel manuelt, men kun under bestemte betingelser. For det første skal medarbejderen holde det med begge hænder. For det andet må kablet ikke slæbe mod underlaget eller andre genstande under transporten. Du skal også holde øje med kablets tilladte bøjningsradius for at undgå skader. Den slags arbejde må ikke udføres alene, fordi vægten pr. medarbejder ikke må overstige 25 kg, og afstanden mellem personerne må ikke være over 4 meter. Det er f.eks. ikke tilladt at bære kablet på skulderen.
Manuel udtrækning af kablet er også kun mulig i bestemte situationer. Det er tilladt på en kort strækning på højst 100 meter. Der må ikke være lange gennemføringer på strækningen. Kablet lægges i en løkke på kanten af kabelgraven og trækkes derefter ned i graven i den modsatte retning af den, løkken blev lagt i. Medarbejderne bør deles i grupper: Den første trækker i kabelenden, den næste kontrollerer kabeltrækket og kablets placering på rullerne.
Kabelanlæg har færre fejl og er sikrere end luftledninger, men på grund af de forholdsvis høje anlægsomkostninger er det meget vigtigt at følge god praksis for at undgå skader på de kabler, der lægges.